Autentiske sprogbøffer

Tilbage til startside.

Ekstra Bladet:
"Efter Sovjetunionens fald har Rusland lidt under fødevaremangel og elendighed. Mange familier har ikke tid til at føde deres børn"

Og fra konkurrenten BT:
"... Nørrebros nærpolitistation, som for et par uger siden udvidede den daglige åbningstid fra 18 til 22 - et direkte resultat af nytårsoptøjerne. Stationen ligger kun et stenkast fra de autonomes hovedkvarter, Kafa-X"

Fra DR:
"I Somalia bliver nu nogle af amerikanernes ammunitionsdepoter sprunget i luften"

Fra Politiken:
"Indførelsen af højttalerforbindelse fra salen står meget rosende omtalt i presselogens analer"

Jyllandsposten:
"I dag fejrer hun 50 års fødselsdag i hjemmet i byens udkant, der er udvidet til 600 kvm"

Og fra Vendsyssel Tidende (som vist indtager en klar førsteplads):
"det eneste som ærgrer mig er, at jeg ikke tør ride. Det skulle være godt for sådan en som mig. Men jeg stoler ikke på de krikker - og de ved det - at jeg er skidedårlig til at falde af"

Berlingeren har erkendt at for politiet er alt muligt:
"BZere smidt ud af tom bygning"

Vendsyssel Tidende igen:
"Mange tilskuere fulgte den påsatte brand, hvor også en tankvogn fra entreprenør Stæten var til stede for at sikre uheldige virkninger på omgivelserne"

Århus Stiftstidende har erkendt at lægemanglen er katastrofal:
"Minister skal se på tyske patienter"

Tante Berlinger følger nu også meget godt med:
"Ræve smitter både dyr og mennesker, og de har taget småhunde og katte og ødelagt indbo"

En rigtig vov-vov historie fra Ekstra Bladet:
"...da en kvindelig gæst i huset ved 9.30-tiden kom fri af sine snærrende bånd og fik ringet efter hjælp..."

Vejrudsigten fra TV2 var engang fra Sprogø. Og ret festlig:
"Sol i de østlige og generelt sydlige dele af landet"

Jyllandsposten advarer mod kviksølvplomber:
Sundhedsstyrelsen benægter hårdnakket at de kviksølvplomber, tandlægerne fylder i vore tænder, ikke er sundhedsskadelige"

Fra Fyens Stiftstidende:
"Han truede pigerne med en kniv, og blændede dem ved at trække et hovedpudebetræk ned over hovedet"

Og så en af de mere "pigante" fra Vendelbo Posten:
"CR25 dækket fra Avon har huller til pikke, så det kan forsynes med pikke i de helt ekstreme situationer"

Fra en - vist nok republikansk - speaker i DR til et kongeligt bryllup:
"Politiet havde næret frygt for at nogen skulle blive trådt ned i trængslen, hvis nogen skulle komme nær kareten, men det er der vist ingen mulighed for i dag - desværre"

Fyns Amts Avis har konstateret et alvorligt uheld:
"I kælderen under Jette's Diner i Kullinggade blev bl.a. fadølsanlægget sat under vand, flere lystbåde gik til"

BT har konstateret et alvorligt tilfælde af overlæs:
"Fulgt af frysende børn og voksne kravlede julemanden op ad brandvæsnets lange stige for på slaget 4 at tænde træet"

Politiken understreger tilsyneladende behovet for organdonorer:
"Nye understel til kraftigere flypassagerer"

Berlingeren har vist fat i noget med drivhuseffekten:
"Vandet er steget 74% de sidste 10 år"

Morgenposten har fundet en effektiv måde at lukke munden på journalister på:
"Jeg har i den anledning haft nogle omfattende samtaler med journalisterne, som er kogt ned til to sætninger"

Hørt i Radioavisen:
"Clinton vil have ansat 1000 ekstra politifolk og specialister der kan undersøge mistænksomme aktivister"

Læst i BT:
"Danskere kan åbenbart ikke lide at være på ferie med glade, højrystede italienere og spaniere"

Annonce i Ugeavisen, Svendborg:
"Barnepige søges til lejlighedsvis pasning. Alder: 16 - 18 år"

Dødsannonce, læst i Jyske Vestkysten:
"Xx Xx, født 3. august 1922, død 16. juni 1995. Bisættelsen finder sted fra Hjarup Kirke fredag den 19. maj kl. 10.00"

Og vi bliver ved Jyske Vestkysten:
"De mest udspændte barme - måske også Dolly Partons - kan give lyd fra sig hvis størrelsen er skabt af protester med saltvand"

Annonce, læst i Politiken:
"Flot, varm pige 33/178/69, mørkhåret med mindre dejlig dreng søger åben (veluddannet) husven"
Jeg gad vide om han skulle hedde Brian?

Hørt fra Steen Baadsgaard, DR TV:
"Hvor lang periode har det strukket sig over?"

Læst i Erhvervs-Bladet:
"Jeg vil derfor på tirsdag, når jeg rejser til møde i Political Affairs Committee (Komiteen for politiske anliggender) støtte udenrigsminister Niels Helved Petersens forslag"

Set på skilt i Bilka:
"Damerester - fra 15 kr."

Læst i Jyllandsposten:
"Nordmanden var ikke deltager i lejren, men ankom ikke desto mindre stærkt beruset"

Nyhed i Fyens Stiftstidende:
"Kirsten og Børge Eliasen, Ahornvej i Tommerup, undrede sig en dag da der pludselig hang en ballon i deres moreltræ.
- Den var på størrelse med en ballon!"

Læst i Fyens Stiftstidende:
"38-årig stille mand uden støjende indretninger, udretninger søger straks bolig i Odense..."

Overskrift, set i Jyllands-Posten:
"Få drinks kan skade dit barn."

Eller fra en artikel i samme udmærkede blad:
"Naturligvis bliver de festklædte gæster fotograferet og hængt op i udstillingsskabene, så alle kan se, og de selv kan købe et kært minde med hjem."

Og en lidt vovet en fra Tante Berlingeren:
"Men man hænger ikke med hovedet, bare fordi man er gammel, og har det meste af livet bag sig. For mændene har stadig charme under selerne og de grå bukser."

Og vi bliver lidt i genren, denne gang en annonce i Aarhus Stiftstidende:
"Daw - jeg hedder Britt. Jeg har et hjemmeservicefirma, som kun består af mund-til-mund-metodekunder og har mange tålmodige kunder på venteliste."

I det lidt mere morbide hjørne - TV2 nyhederne:
"Straffen for narkosmugling i Thailand er dødsstraf, men hvis de to kvinder tilstår, bliver straffen måske halveret."

Næ, så er vejrudsigten fra Sprogø mere fredelig i TV2:
"Nu skal vi se hvordan vejret forløber sig."

En til min gamle regnelærer (Otto) - fra Vendsyssel Tidende:
"Der er 162 kommende 1.g'ere, der har søgt gymnasiet i Dronninglund i år, mod 128 sidste år. En stigning på præcis 25 procent."

Et godt forslag fra Christiansborg, læst i Det fri Aktuelt:
"Regeringen vil have fuld løn under uddannelse."

Frederiksberg Bladet:
"Manden var muligvis udlænding, men han talte med dansk accent."

TV2 nyhederne har forsøgt at forklare gadens trafiksituation:
"Hvert 3. trafikoffer kører på cykel."

Samme nyhedsprogram afslørede en morder:
"Den myrdede blev fundet død af en hjemmehjælper, som er den sidste der har set ham i live."

Fra Det fri Aktuelt - en trist historie - og dog:
"Den ene gerningsmand tabte sin pung under voldtægten."

Endnu én, dedikeret til min gamle regnelærer, Otto, denne gang fra et skoleblad i Svendborg:
"En undersøgelse viser at 60% af den franske befolkning er imod atomprøvesprængninger, d.v.s. hver 6. franskmand."

Vendsyssel Tidende - med en smagfuld sammenligning:
"Krudt fra halvandet heksehyl er nok til at sprænge et hvidkålshoved til atomer - for ikke at tale om hovedet på en teenager."

Jyllands-Posten har vist været med på en kigger:
"I dag er jomfruer en mangelvare, har man konstateret i Randers."

Fra TV2 (jo vi har haft TV2 før - men der smutter altså også lidt en gang imellem):
"Der er ikke én armenier, som har ens tøj på."

Annonce i Fyns Amts Avis: "Min kære moster er sovet stille hen. Hun levede i mange år sammen sin afdøde mand Svend Hansen."

Han havde måske praktiseret et kursus fra Københavns Kursus- og Aftenskoleprogram:
"- Graviditet og fødsel
- Dødsprocessen
Øvelser indgår som en integreret del af foredragsrækken."

Og en om nogle fisk der ikke kunne finde vej (tekst fra TVA):
"I aften og i morgen ventes hollænderne at lodse fisk i danske havne."

Eller en anden fra Danmarks Radio:
"Det er da klart at der er nogle der vil rynke på smilebåndet af en dinopark."

En af de mere kryptiske - fra TV2 Sporten:
"Rolf Sørensen kører sig op på nedkørslerne."

I Vendsyssel Tidende har man for alvor været på filosofiens overdrev med denne overskrift:
"Vi lever hele livet."

Joeh - de kan på Vendsyssel Tidende. De står også for følgende guldkorn:
"142 Kampe blev det til, hvilket vist ikke tidligere har gentaget sig."

Og fra samme udmærkede nyhedsorgan:
"Ved eksplosionen blev en 21-årig mand dræbt, mens en anden 21-årig slap utroligt uheldigt fra ulykken."

Men hos Berlingske Tidende - der er de skarpsindige:
"I hans hjem fandt politiet yderligere 20 pakker Prince med polsk påskrift. Det tyder på at smugleriet er sket fra Polen."

I Aalborg Stiftstidende har man en besynderlig opfattelse af hvordan velskabte børn skal se ud:
"En lille velskabt datter på 4100 cm og 55 gram er det resultat, ishockeyspilleren Frederik Åkesson, AAB, er mest stolt af i ugen der er gået."

Og jeg kan ikke lade være at slutte af med endnu en fra Vendsyssel Tidende. De ka' bare det der i Vendsyssel :
"Kulden afslører utætheder hos fjernvarmeforbrugerne".
Tja. Det kan give bremsespor.


Tilbage til startside