Kyllingelevermousse med portvinssky

Kyllingelevermousse Ingredienser:
300 g frossen kyllingelever
4 spsk. portvin
150 g smør
1 fed hvidløg
salt
kværnet sort peber
timian.

Leveren tøs op og renses.

50 g af smørret brunes let på panden, og leveren sauteres (steges) heri nogle minutter. Hældes herefter op i en sigte.

Skyen på panden koges op med portvinen.

Leveren blendes, og hvidløgsfeddet presses over. Salt, peber og lidt timian tilsættes, og det hele røres godt igennem. Skyen fra panden tilsættes.

Resten af smørret, som skal være koldt, æltes i levermassen når den er helt kold.

Moussen fyldes i en skål eller et mindre fad og stilles i køleskabet, hvor den kan holde sig i op til 5-6 dage.

Anrettes med evt. med lidt grøn eller rød peberfrugt, evt. mandler og lidt timiankviste, rucolasalat som her eller andet efter behag.

Portvinssky

Ingredienser:
150 g kraftsky
2 spsk. portvin

Smelt skyen i en tykbundet gryde og tilsæt portvinen. Herefter hældes den op i en lille form, og stilles atter koldt til den igen er stivnet. Den hakkes groft før anretningen.




Tilbage til startside