Slægtsforskning -en spændende hobby

Et af de spørgsmål man ofte stilles når man sysler med slægtsforskning er: "Hvor langt er du så nået tilbage?"
Og selvsagt er det interessant og spændende at komme langt tilbage i tiden. Men lige så spændende er det helt bestemt at finde frem til data om alle ens 8 oldeforældre, alle 16 tipoldeforældre, alle 32 tip-tipoldeforældre o.s.v.
Og blot det at finde detaljerede data om ens oldeforældre (hvoraf de fleste højst har mødt nogle få), at vide hvor og hvordan de boede, hvad deres ejendele var og i det hele taget hvordan deres dagligdag formede sig. Det er med garanti mindst lige så spændende som at finde nogle ofte ret usikre oplysninger om familiens aner i 1400-tallet!


Slægtsforskningsprogram: Family Tree Maker version 10 - efter en del erfaringer med både Brothers Keeper og Personal Roots.
Min totale datafil omfatter ca. 7.000 personer. Men problemer med at afgøre hvilke data der skal med og hvilke der ikke skal, betyder at jeg har valgt en anden løsning end at lægge data på nettet via en GEDCOM-fil.
Jeg har i stedet udvalgt de mest repræsentative navne og grundlæggende rækker af generationer til præsentation på hjemmesiderne.
Herudover kan du se mit direkte stamtræ som PDF-fil her: Stamtræ i PDF-format. Denne fil er genereret af mit slægtsforskningsprogram, Family Tree Maker.
Hvis nogle af de nedenstående navne (eller navnene i PDF-filen) siger dig noget, hører jeg meget gerne fra dig, evt. med henblik på at udveksle GEDCOM-filer (men enhver henvendelse er velkommen).
Følgende navne er blandt de hyppigst forekommende:

Willumsen
Bendix
Thostrup
Gade
Kurtz
Elligers
Leflang
Neuhausen
Neuhuusen
Ballund
Bollund
Dammann
Pelt
Vogel
van Gansepoel
von Wiquefort
de Bock
Toxværd
Boldicke
Ledebur
Mandixen
Skaun


Spændende sider med kilder:
Foreningen "DIS-Danmark" | Slægts-site, nævnt i TV2 24. marts 2000 | Statens Arkiver | Hvem Forsker Hvad? | Slægtstræer i USA | Mormonkirkens database |
Tilbage til startside