Tilbage til startside

Solformørkelsen august 1999

Generelt om solformørkelser

Solformørkelsen i august 1999 var speciel af flere grunde - men for mig først og fremmest fordi det var min første totale solformørkelse. Vi tog nemlig til Nordfrankrig for at opleve den i totalitetszonen, nærmere betegnet nær byen Laon, ca. 100 km. nordøst fra Paris.

Nu er solformørkelser i sig selv jo ikke noget særlig sjældent. Faktisk havde vi 224 solformørkelser på Jorden i det tyvende århundrede, fordelt således på totale, partielle og ringformede:

Partielle : 74 stk.

Ringformede: 73 stk.

Totale : 71 stk.

Hybrider : 6 stk.

(Hybrider er solformørkelser der visse steder er ringformede, men på andre steder er totale).

For hele Jorden har der i de 200 år i perioden 1800-1999 været 79 gange med 2 solformørkelser årligt, 15 gange har der været 3 formørkelser årligt, og 4 gange har der været 4 formørkelser årligt (det havde år 2000 også, dog alle partielle). Et enkelt år (1935) var helt oppe på at have 5 solformørkelser, heraf 4 partielle og én ringformet.

For at se nærmere om diverse solformørkelser, historiske såvel som fremtidige, se NASAs hjemmeside, redigeret af Fred Espenak:

http://sunearth.gsfc.nasa.gov/eclipse/eclipse.html

Faktisk er det ikke engang et særlig jordisk fænomen, idet der selvsagt må være solformørkelser på alle planeter der har måner i tilnærmelsesvis samme baneplan som Solen. Se fx denne storslåede solformørkelse på Jupiter, der har en solformørkelse, fremkaldt af Jupiters måne Io.

 
Solformørkelsen i august 1999

Vi tog som nævnt til Nordfrankrig for at se solformørkelsen. Nærmere betegnet lige uden for byen Laon, som ses næsten midt i den midterste cirkel. Og lad det være sagt med det samme: Det var overskyet! Kun ganske enkelte øjeblikke kunne vi se solen gennem skydækket, umiddelbart før og efter skyggens passage, jf. billedet der er taget umiddelbart efter totaliteten. I parentes bemærket blev det – ca. en time senere – næsten totalt skyfrit. Det var så bare lidt for sent!

Men det ændrer ikke på at oplevelsen var enestående! I tiden op til 2. kontakt blev det mærkbart koldere, blæsten føltes lidt isnende, fuglene fløj lidt forvirrede rundt for at finde et sted at "overnatte", og stemningen var i øvrigt meget speciel.

Og så pludselig var det som nogen slukkede for kontakten. Det blev fuldstændig mørkt. I det fjerne (ved byen Laon) tændtes vejbelysning og neonreklamer automatisk, kun afbrudt af en masse blinkende fotografiapparaters blitzer, der ikke har kunnet slås fra (og som alene tjener til at forstyrre oplevelsen for de omkringstående). Og ganske få (2) minutter senere kunne man ude mod vest se noget der mest lignede aftenrøde (eller måske nærmere morgenrøde – men i så fald var retningen jo helt forkert). Og så – få sekunder senere – var 3. kontakt indtruffet, og det blev helt lyst. Det er i hvert fald hvad øjet registrerer, men på det tidspunkt er pupillerne altså også helt åbne, og øjet registrerer det begrænsede lys som normalt dagslys.

Fuglene vågner igen. Lidt forvirrede over en så kort nat, men de begynder igen at flyve rundt i flokke, efter at have fundet træer at overnatte i. Og så er det hele overstået. 1200 kilometers kørsel, heraf de sidste 100 km i ulidelige køer, har afkastet deres rente: en enestående oplevelse - men desværre nok vanedannede!








Sådan så det ud kl. 12.30:

og sådan så det ud kl. 12.32: